Finsk Stableford
På alle huller skal man kaste sin bold 1 gang. Dette kast er gratis og tæller ikke som slag.
Hvor og hvornår på hullet dette kast foretages bestemmer spilleren selv, men man skal stå på det punkt, hvor bolden ligger.
Spilleren skal stå oprejst med vægten fordelt lige på begge ben, når kastet foretages. Man skal kaste medoverhånd.
Foretager man ikke kastet, tildeles man 2 straffeslag
Irish Rumble
Irish Rumble spilles som en holdturnering. Hvert hold består af 4 spillere (4-bolde).
Den spiller på holdet, der har lavest HCP fører et holdscorekort, hvor følgende scorer påføres:
Hul 1-5: Kun holdets bedste score på hullet
Hul 6-10: Summen af holdets 2 bedste scores
Hul 11-15: Summen af holdets 3 bedste scores
Hul 16-18: Summen af alle 4 scores
Summen af ovennævnte scorer udgør holdets resultat.
Hvis et hold kun består af 3 personer har man “Pedro” med.
På opslagstavlen i klubhuset ophænger matchledelsen et papir med regler for de scores, der skal skrives på for “Pedro”.
Snore match
Hver spiller forsynes med en snor på ½ meter, og spilleren kan flytte sin bold i snorens længde 18 gange
inden for banens grænser – uden at tælle slag – f.eks. 18 gange på et hul eller fordelt på hullerne efter behovet.
Ubrugt snor godskrives ikke og straffes ikke.
Best-ball/Four-ball
For to par. Kan spilles både som slagspil og hulspil. Alle fire spiller deres egen bold.
Den bedste score på hver side tæller som holdets score.
Texas scramble
Matchen spilles som en holdturnering for 4 spillere på hvert hold. Der vælges en holdkaptajn, der fører score-kortet.
På hvert hul driver alle, hvorefter man vælger stedet for det bedste slag.
Stedet markeres og her dropper de 3 andre deres bolde, og alle slår deres 2′ slag herfra.
Af disse vælges igen stedet for det bedste slag, hvorfra alle slår deres 3′ slag o.s.v. indtil bolden er i hul.
Holdkaptajnen holder regnskab med hvis, drive der vælges, idet hver spiller skal have sit drive valgt mindst 4 gange
på en runde på 18 huller. Det skal fremgå af score-kortet hvis drive, der er blevet valgt.
Holdets antal tildelte slag udregnes som et gennemsnit af de enkelte spilleres tildelte slag.
Ny Stableford
Inden runden påbegyndes skal du…
Vælge 6 huller, hvor din score ganges med 1
Vælge 6 huller, hvor din score ganges med 2
Vælge 6 huller, hvor din score ganges med 3
Noter dine valg på scorekortet, så din markør kan give dig den rette score.
Det kan være en god idé at tænke taktisk i denne spilform.
De fleste af os har nogle huller, der bare aldrig rigtig giver en god score,
så måske er det ikke lige på de huller, scoren skal ganges med 3.
Modsat har de fleste af os også nogle huller, der næsten altid giver en god score,
og så vil det jo være klogt at gange denne score med 3.